Kulturhus Løkken søger forslag til kunstnerisk murmaleri i Løkken

LØKKEN: Hvilke ting/begreber kendetegner Løkken og vores fællesskab og hvad ønsker du at inspirere kunstner Lise Vestergaard med?

Hvad kan Lise Vestergaard inspirere os til ?

Hvordan bliver mon det endelige valg?

Således spørger Kulturhus Løkkens formand Jonna Liv Jensen, og inviterer alle til at være med til workshop på Løkken skoles 1. sal torsdag den 16. maj kl. 17-18.30.

Udførelsen af kunstværket er planlagt til at starte den 26. maj, når projekt Løkken By-mur ved Jens Bangs Sti forhåbentligt er fuldt finansieret.

- Der resterer i skrivende stund ca. 25.000 kr. Ønsker du eller din forening at sponsere nogle af de sidste manglende kroner, kan der rettes henvendelse til kulturhusloekken@gmail.com eller indbetales til konto i Løkken.dk mærket ”Løkken-bymur ”til 9033- 0001428322, påpeger Jonna Liv Jensen.

”Løkken hele året” samarbejdet, Kulturhus Løkken og Lise Vestergaard håber at se så mange som muligt til motivarbejdet i workshoppen. Afstemning af det endelige valg ud af 2 oplæg kommer til at foregår på Fb gruppen Løkken hele året, som rummer knap 3500 medlemmer.

Sammen med initiativtagerne og Hjørring Kommune bliver motivet valgt og forhåbentligt færdiggjort en af de allersidste dage i maj hvor man håber at kunne invitere på fernisering.

- Vi håber, trods den stramme tidsplan, at de sidste få økonomiske procenter af det samlede projekt snarest kan rejses, så planen kan holdes.

- Det ville være en dejlig indledning på sæsonen, så alle kan forsamles i et pyntet stræde ved Torvet og nyde godt af vinterens kunstprojekt i Løkken, slutter Jonna Liv Jensen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...