Kirsten Olsen
Ib Grønbech støtter Løkken Miniby. Privatfoto

Giver støttekoncert for Løkken Miniby i minibyggerlaugets værksted

LØKKEN: Den gamle Løkkendreng Ib Grønbech har ikke glemt sin fødeby.

Under et besøg på værkstedet hos Løkken Minibyggerlaug blev han så begejstret for, hvad han så, at han på stedet tilbød at afholde en støttekoncert til fordel for foreningen.

- Så Ib Grønbech kommer og holder en solokoncert ude hos os på værkstedet tirsdag den 25. september kl. 19.30, siger en glad og stolt formand Børge Drivsholm.

- Det er en støttekoncert hvor hele overskuddet ubeskåret går til driften af Løkken Miniby. Vi rydder værktøjet til side og lejer nogle stole, og alle er velkomne. Billetsalget er startet fra værkstedet Egevej 49 i vores åbningstid efter først til mølle, slutter han.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...