LØKKEN: Feriepartner Løkken er flyttet til Søndergade 18, og det har de fejret med en reception, hvor der var besøg af masser af feriehusejere, lejere og samarbejdspartnere.

Bureauet i Løkken beskæftiger 6 medarbejdere på fuld tid, og her i 2019 blev det så tiden at finde større lokaler i Løkken, og bureauleder Julia Spiess, som har været med næsten fra starten i Løkken, er meget stolt af de nye rammer og faciliteter.

Jan Brusgaard, som er indehaver af Feriepartner Løkken, har ikke tøvet med at investere i netop Løkken.

- Der sker rigtigt meget positivt i Løkken i disse år, og den udvikling vil vi være en del af og bidrage til, alt det vi kan, udtaler han.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...