INGSTRUP: Musik er godt for både krop og sjæl, og bl.a. derfor er der atter Skolegårdsrock på programmet på Ingstrup Trivselsskole og –børnehave fredag den 24. maj. Blandt andre er Søs Fenger på plakaten.

Arrangementet sker i tæt samarbejde med Ingstrup Efterskole og Jammerbugt Kulturskole. Førstnævnte stiller med dygtige elever fra skolens dance-linje, og der også vil være optræden af de unge, der går på musiklinjen. Kulturskolen kommer med både små og store elever bestående af solosangere, kor og bands. Alle elever fra Trivselsskolen optræder i ét stort fælleskor, som vil demonstrere den sangglæde, der opstår, når man på daglig basis synger morgensang sammen.

Året professionelle hovednavn er Søs Fenger. Hun er sangerinde, guitarist og sangskriver, og har siden midten af 1980’erne været et af de mest succesrige navne i dansk musik. Hun har udgivet en lang række albums både solo og med gruppen News, og i samarbejde med andre kunstnere.

Skolegårdsrock er et fantastisk event for både børn og voksne. I løbet af eftermiddagen sælges mad og drikke, så der er alle muligheder for en super hyggelig oplevelse for hele familien.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...