Corona: Halvt så mange billetter til salg som sædvanligt

TVERSTED: I det lune sommervej lørdag aften løftede Tversted Jazzy Days traditionen tro sløret for bands til årets festival i efterårsferien. Præsentation blev fulgt af koncert med Organic 3 - i år med sanger Søren Baun i forgrunden, der leverede jazzet sommerhygge til de fremmødte.

I år kan Jazzy Days kun sælge halvt så mange billetter som sædvanlig på grund af coronarestriktioner.

Da festivalen sætter det sædvanlige antal Jazzpas til salg, som giver adgang til samtlige koncerternemlig 50 styk, er der reelt kun 50 billetter til hver koncert, hvis jazzpas vel at mærke bliver udsolgt.

Lørdagens releaseparty bar også præg af corona. Kun 100 blev lukket ind bag afspærringen. Politiet ville ikke give tilladelse til flere. Adgangsbilletten var desinficering med håndsprit ved indgangen.

Jazzy Days formand, Niels Ole Sørensen, gav en kort introduktion til de mange koncerter på Klitgården, som er hovedspillested, men nævnte også en række andre koncerter flere steder i Tversted og omegn. På Tannishus kan man eksempelvis høre Cæcilie Norby Duo og Advokatens New Orleans Jazzband.

På Klitgården er topnavnet Mike Stern Quartet, men blandt mange andre bydes der også på Chris Minh Doky Trio, Carsten Dah Trinity, sanger Kenny Washington samt tidligere Princebassist Ida Nielsen, der kommer med The Funkbots og laver en funkfest ved afslutningskoncerten lørdag 17. oktober. Det fulde program findes på Jazzy Days hjemmeside. Billetter på Ticketmaster.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...