VRÅ: Torsdag den 11. oktober er der koncert i Vrå kirke.

Det er Filharmonisk kor fra Aalborg, der kommer og synger. Det er et meget velsyngende kor, som består af cirka 50-60 sangere.

Korets væsentligste opgaver ligger i medvirken ved Aalborg Symfoniorkesters opførelser af kor- og orkesterværker. Det stiller meget store krav til sangerne - og giver store oplevelser.

Derudover giver koret også koncerter i eget regi, typisk med mindre a capellaværker.

Koret har eksisteret siden 1954 som symfoniorkesterets faste kor.

Det bliver til 1 - 2 store opgaver om året sammen med Aalborg Symfoniorkester. Blandt korets repertoire kan nævnes oratorier og requier af bl. a. Händel, Haydn, Mozart, Britten og Carl Orff.

Alle er velkomne til koncerten, hvortil der er gratis adgang

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...