Årets sandkonkurrencer i gang i Løkken

LØKKEN: Hvert år afholdes der sandskulptur-konkurrence for børn på stranden i Løkken. Det foregår hver onsdag i skolernes sommerferie. Første gang i 2019 er den 3. juli.

- Det er en meget gammel tradition, som blev startet af Løkken Turistforening i 1932. Vi glæder os allerede til at se børns kreative og tankevækkende sandskulpturer, skriver Løkken.dk som står som arrangør.

Lad din fantasi udfolde sig og byg en figur i strandens sand. Du kan frit bruge strandens byggematerialer: sten, skaller, tang og meget mere. Dagen slutter af med, at sanddommerne bedømmer alle værkerne og uddeler præmier.

Sted: På stranden mellem Ndr. Strandvej (sydgående retning) og Sdr. Strandvej (nordgående retning) i Løkken. Det er der dommerne kommer forbi og bedømmer.

Alle børn kan deltage, enten alene eller i grupper.

Tid: Man kommer når man vil, og kan bygge lige så længe man vil, indtil bedømmelsen. To dommere fra Løkken.dk starter bedømmelsen kl. 16.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...