To unge i Vrå Sognegård fortæller om deres oplevelser fra en rejse til øen Zanzibar

VRÅ: To danske unge, Camilla Bianca Berg fra Århus og Thea Brogaard fra Frederikshavn, har været på Zanzibar, en ø som er en del af Tanzania i Afrika.

De har oplevet at leve i et samfund på kanten mellem sammenstød og sameksistens. Thea og Camilla er en del af Danmissions "Globalle Fortællere" som i Afrika har lært at se verden gennem andre øjne. De har mødt jævnaldrende afrikanere og set kirkens og Danmissions projekter. Efter en måneds ophold er de nu tilbage i Danmark og tager ud og besøger konfirmander, efterskoler, spejdergrupper m.m. for at fortælle, hvad de har set og oplevet.

De har set en syskole, et fodboldhold og en diplomuddannelse, hvor både kristne og muslimer mødes og uddanner sig sammen, for at se og lære hinanden at kende i medmenneskelig lys.

Det er et dialogprojekt Danmission engagerer sig i. Men kan det nytte? Og hvad får to unge til at spilde deres tid og penge på at rejse og fortælle?

Du kan møde de to unge mandag d. 29. oktober kl. 14.30 i Vrå sognegård.

Vrå og Em menighedsråd er vært og giver en kop kaffe med blødt brød.

Tirsdag d. 30 og onsdag d. 31 skal konfirmanderne i Vrå og Em møde Camilla og Thea i konfirmandundervisningen. Her vil der være mulighed for at høre hvordan man lever som ung muslim, om afrikanske bryllupper som kristne og muslim, samt afrikansk sang.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...