LØKKEN: Efter en hektisk sommer i Kulturhus Løkken med fortsatte aktiviteter i det fri og med coronarestriktioner, er tiden nu kommet for et efterårsprogram.

Livestreams foregår nu i GVLs hyggelige klubhus på Brændingen.

Sensommeren er startet med Løkken ny Gavlkunst ”Natures way” på Nørregade 10. Det er endnu et byforskønnelsesprojekt på initiativ af Kulturhus Løkken.

Man kan gå en tur på ca. 10 km. sammen med Vandregruppen 9480 hver søndag og onsdag kl. 10 -12 og hvor alle er velkomne. Mød op ved Kulturhus Løkken, Harald Fischersvej 30.

Efterårets to koncerter i oktober måned med jazz duoen Cæcilie Norby og Lars Danielsson samt populære Anna David der er på jubilæumsturne, er flyttet til mere rummelige faciliteter i Løkken Idrætscenter, Søndergade 42.

Til koncerterne og i øvrigt bedes man iagttage gældende Covid19 retningslinier når man deltager i Kulturhusets arrangementer.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...