Zorning og stærk er blandt gæsterne i Løkken

LØKKEN: Så er sommer sæsonen ved at gå på hæld med alle de aktiviteter og udeliv det har budt på!

- Vinter og foråret er sæson for andre aktiviteter og dermed byder Kulturhus Løkken igen på mange muligheder i efteråret. Det gælder både grupperne og arrangementerne, orienterer formanden Jonna Liv Jensen.

Arrangementerne starter 1. oktober med besøg af forfatter og foredragsholder Lisbeth Zornig med foredraget ”Mønsterbryderens forbandelser og velsignelser”, der tager udgangspunkt i bogen fra ” Vred til Voksen”. Billetter købt på Zornigs tidligere firma Huset Zornig er selvfølgelig fuldt gyldige men ellers kan alle billetter som vanligt skaffes på www.billetten.dk

Fredag i efterårsferien byder på gedigen rock med 70 årige Henning Stærk og hans band. Der er pænt run på begge arrangementer så vent ikke for længe, da der spås udsolgt inden aftenerne.

1. november kommer ølentusiasten Gert Svanborg Sloth til Kulturhus Løkken bevæbnet med spændende og anderledes øl og mange sjove fortællinger i den relation. Der er begrænsede pladser, så også her må man være hurtig.

Den 21. november kommer den lokale forfatter Simon Jakobsen på længe ventet besøg. Med sin store viden om området holder han foredraget som han kalder ”Uden fortid- ingen fremtid- Løkken har en glorværdig fortid og spændende fremtid”. Det er en præsentation af sit store research værk ”Den store vækkelse”.

Vandregruppen i 9480 går på mange smukke spændende stier og ruter i Løkken og omegn og er igang hele året! Alle kan følge med, og tager det i det tempo de lyster. Det bliver typisk til 6-10 km med masser af hyggestunder. Tiderne er onsdag og søndag kl. 10-12 og i vintertid torsdag kl. 17-18 inden aftensmaden. Der er også plads til dig!

Tilflyttergruppen har holdt sommerferie, mener startet og kan følges på facebook gruppen Tilflytter/lokal cafeen 9480 eller gruppen Løkken hele året. Der er i løbet af sommeren udgivet en tilflytterbrochure som kan findes på hjemmesiden www.løkkenheleåret.dk

Malegruppen starter op igen mandage fra kl. 19-21 i natur og teknik lokalet på Løkken skole. Det er ligeledes gratis og du kan finde gruppen på fb der hedder ”malegruppe i 9480” eller ringe til Inge Eline Ravn på 31364177 hvis du kunne tænke dig at male det gode humør over vinteren.

Vinteren byder også på et stort og spændende program fra Århus universitet med livestreams af foredragene om mange spændende emner indenfor naturvidenskab. Det er tirsdage aftener og ligeledes gratis og alt sammen kan nærlæses på kulturhusets hjemmeside www.kulturhusloekken.dk

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...