160 mennesker mødte op - alt udsolgt

LØKKEN: Kulturhus Løkken havde valgt plet da de startede efterårets møderække med et foredrag med Lisbeth Zornig.

Der var helt udsolgt og omkring 160 mennesker var mødt op i Løkken skoles aula. Foredragsholderen leverede en god aften med sin ligefremme måde at forholde sig til publikum på.

Lisbeth Zornig Andersen er hovedsageligt kendt som forfatter, aktivist og debattør på det socialpolitiske område, hvor hun kæmper for socialt udsatte og børn og unges vilkår.

Næste arrangement i Kulturhus Løkken er en aften med musikeren Henning Stærk fredag den 18. oktober hvor der er få billetter tilbage.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...