Børglumudstillingen er klar til at åbne dørene 26. oktober til udstilling nummer 35 i rækken

BØRGLUM: For 36. år arrangeres der kunstudstilling i Børglum Forsamlingshus og i Børglum Kirke. Udstillingen kan ses lørdag den 26. oktober og søndag den 27. oktober begge dage fra kl. 10-17.

Igen har kunstudvalget bestræbt sig på at vise god kunst, hvor kunstnerne kender deres materiale og har forarbejdet det med stor kunnen.

Udstillingen åbner lørdag kl. 10, hvor kunsthistoriker Allis Helleland, tidligere direktør for Statens Museum for Kunst, holder åbningstalen, og der vil også være et musikalsk indslag af koret Nordklang.

I det smukke kirkerum udstiller Mette Tønder og Anne Østergaard, og i forsamlingshuset, der er forvandlet til et fint udstillingslokale, udstiller følgende kunstnere: Mogens Nielsen, Bodil Dam, Josette Stig Gaardsvig, Karen Marie Fredslund, Jens Sørensen, Niels Johan Knøss, Lars Kalmar Kastanje, Anni Duch, Elisabeth Asli, Lars Skovfoged Nielsen, Lars Ibsen og Lotte Krage Kristensen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...