Nu er der mulighed for at få lært nogle tyske gloser, så alle er klar, når de tyske turister vender tilbage.

- Dette kursus er skræddersyet til den, der til daglig servicerer tyske gæster i turistbranchen. Forståelse og kommunikation på gæstens eget sprog har en kæmpe værdi for gæsterne og er med til at optimere den gode oplevelse, understreger lederen af Løkken Turistbureau Amalie Andersen.

Virksomhedsejere og deres medarbejdere vil blive opkvalificeret i at tale tysk samt kunne gennemføre succesfulde dialoger på tysk med afsæt i den virkelighed, som kendetegner en ganske almindelig dag i højsæsonen.

Det er HF og VUC Nord som faciliterer kurset, og forløbet vil komme til at foregå online som fjernundervisning. Det betyder, at al undervisning foregår derhjemme via egen computer eller tablet. Tidspunkt afhænger af antal deltagere, og kræver at man kontakter HF og VUC Nord.

tbf@hfvucnord.dk

- Tysk-kurset blev tilbage i 2019 formidlet igennem det tidligere Turismeudviklingscenter Hjørring. I år er det HF&VUC Nord selv, som har taget fat i det nye destinationsselskab Vestkysten, og ad den vej har videreformidlet det til de tre turistforeninger i Hjørring Kommune, oplyser Amalie Andersen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...