I caféen skal der stiftes bekendskab med Egnssamlingen i Saltum

HJØRRING: Februar måneds Slægtsforskning Cafe er åben torsdag 6. februar fra klokken 14.30 til 16.30 i den tidligere Byrådssal på Det Gamle Rådhus, Torvet 6 i Hjørring. Det er muligt at benytte elevator i det Gl. Rådhus.

I caféen skal der stiftes bekendskab med Egnssamlingen i Saltum. Til at fortælle om denne samling, er der besøg af stedets leder cand. mag. i historie, Steen Poulsen. Han vil fortælle om Egnssamlingens historie, og de mange aktiviteter, der finder sted i samlingen. Der er blandt andet slægtsforskning - Slægtshistorisk Forening i Hvetbo Herred, arbejdende værksteder og bemandede udstillinger, historiske byvandringer, Multihuset med købmandsbutik & bagerbutik, det gamle landkøkken, vævestuen og folkestuen og endelig beboelsen med Johans Univers og Blokhus udstillingen.

Caféen er en aktivitet under Slægtshistorisk Forening.

- Som sædvanlig, skal der i pausen nydes kaffe/the med en bette småkage, samt ikke mindst en god snak, fortæller Knud Møller Andersen fra Slægtsforskningscaféen.

Alle kan gratis deltage i arrangementet, og der IKKE krav om medlemskab af Slægtshistorisk Forening.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...