10.000 kroner til Lars Ole Sand

LØKKEN: Lars Ole Sand i Løkken har gennem mange mange år ydet en stor indsats for sportsklubben GVL. Det er både for fodbold- og håndbold afdelingen. Først som træner, dernæst holdleder, tøjvasker og endelig tidtager i hallen. Alle, både hjemme- og udehold, har altid følt sig godt taget imod på stadion af ham.

Bestyrelsen i GVL har derfor søgt DBU’s ungdomsfond af 1964. En fond som støtter spillere og ledere som er kommet i nød, som følge af sygdom eller uheld.

- Bestyrelsen har på vegne af Lars Ole Sand søgt fonden og blev tilgodeset med 10.000 kr., fortæller bestyrelsesmedlem Jens Sørensen.

- Der var derfor med meget stor glæde, at vi i pausen i en serie 5 kamp, kunne overrække checken til Lars Ole. Tak for din store indsats for GVL – Legatet er meget velfortjent, lyder det fra bestyrelsen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...