LØKKEN: Billeder af Løkken Badehotel med en ucharmerende mørk grå facade skabte først undren og bestyrtelse på facebook. Så gik det over i latter, da man troede det var aprilsnar.

Men der var ingen grund til nogen af delene.

Hotellet står vitterligt lige nu med en grå facade, men det bliver det ikke ved med.

- Facaden er blevet repareret med en metode det hedder netpuds, som skal stabilisere den gamle bygnings mure.

- Lige så snart der bliver lidt varmere i vejret, bliver det behandlet med Alfix.

- Det er et holdbart gult pudslag, og firmaet garanterer, at det holder i 10 år, så det glæder vi os til, siger formanden for Ejerforeningen Løkken Badehotel Tommy Jensen.

- Og vi kan love, at badehotellet igen bliver gult og med hvid gesims. Akkurat som det plejer at være, tilføjer han.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...