LØKKEN: Løkken kunstfestival er en helt unik begivenhed med ikke alene en lang række dygtige musikere og et spændende foredragsprogram, men også en stor salgs-udstilling af skøn nutidskunst lavet af mere end 33 etablerede kunstnere fra hele landet.

Der ferniseres på Kulturhus Løkken, Studievej 10 fredag den 19. kl. 10.30 med åbningstale af borgmester Arne Boelt og musik af Claus Hassing.

Der er fri entre til denne 10 års jubilæumsfest for Kulturhus Løkken. Den foregår i påskedagene fra fredag den 19. til søndag den 21. april. Alle dage med fri entre fra kl. 10-17.

Der vil alle tre dage være en lang række foredrag og workshops for både børn og voksne. Indgang hertil er ved køb af festivalens katalog til kr. 40. Dette er til salg inden festivalen hos Galleri Friis på Sdr. Strandvej, Topvine i Nørregade, Løkken Turistbureau, Jyllandsgade 15 og SuperBrugsen Løkken. Du finder både en flot kunstnerplakat og det store kunstkatalog for 40 kr.

På Kulturhus Løkken vil være mulighed for påskebuffet, kaffebord og cafe alle dage med iskold fadøl i hanerne fra Løkken Bryghus. Der er ikke mulighed for at reservere bordplads.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...