LØKKEN: Det bliver en græskarlig hyggelig efterårsferie i Løkken. Byen vil være pyntet op med halmballer og græskar.

Kom og mød Kæmpegræskarret Goliat på Løkken Torv, mandag til fredag i efterårsferien mellem kl. 10-16. Giv dit bud på hvad dette monstrum vejer. Der vil blive udtrukket en vinder, blandt de som kommer tættest på svaret. Der vil være en præmie til vinderen.

Alle kan være med til en græskarudstilling på Torvet. Kom og placer dit hjemmeskårne græskar til udstilling midt på Torvet, til glæde for byens borgere og gæster.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...