LØKKEN: Dansk Folkehjælp i Hjørring Kommune har nu gennemført et to-årigt forløb for enlige seniorer, hvor der hver måned har været afholdt et arrangement for denne gruppe.

- Vi vil gerne starte et nyt forløb, hvor vi indbyder op til 20 enlige seniorer at være med i vores fællesskab, fortæller formand Jette Videnkjær, der er formand for lokalafdelingen af Dansk Folkehjælp.

Forløbet startes op under overskriften ”SeniorNET – Fællesskab med andre seniorer”.

Det kan være spil, udflugter og foredrag, der er blandt de netværksskabende aktiviteter.

Dansk Folkehjælp har ifølge Jette Videnkjær haft et møde med repræsentanter fra kommunen, der har givet tilsagn om at hjælpe med at finde seniorer til målgruppen.

Der holdes informationsmøde om senior-netværket 26. februar - hvis man kunne have lyst til at være med, så kan man kontakte Jette Videnkjær.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...