Åbent hus hos lokal fjerkræ-avler

LØKKEN: Der kom langt over 1000 gæster til Åbent Hus på Raunsmeds Fjerkræfarm og Gårdbutik. Mange sikrede sig en and eller flere til Mortensaften fra den store fryser fyldt med dejlige frilandsænder.

- Vi er da helt overvældede over så mange gæster, siger ejeren Poul Raunsmed, og det var ikke kun de frosne ænder folk kom for. De så også på det levende fjerkræ på gården.

En tallerken varm hønsekødsuppe eller en "Hot Duck" gik også som - nå ja - varmt brød.

Raunsmeds Gårdbutik har specialiseret sig i fjerkræfoder. Alene æglægningsfoder findes i 16 varianter.

- Vi har Danmarks største udvalg i foder til fjerkræ. Derfor har vi kunder fra Norge og ned til Århus, fortæller Poul Raunsmed.

Desuden er der også foder til hunde, heste og andre hobbydyr.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...