Køber vil dog endnu ikke afsløre fremtids-planerne

LØKKEN: Nordjyske Banks tidligere filial på Søndergade 3 i Løkken er nu solgt og overdraget til den nye køber.

I flere årtier har den karakteristiske ejendom på Søndergade 3 huset forskellige bankfilialer. Det er nu fortid, da en privat køber netop har overtaget ejendommen med nye planer for lokalerne i stueetagen.

- Køber vil til foråret afsløre, hvilke konkrete planer de har for ejendommen. Men vi kan sige så meget, at der ikke længere vil være bank, fortæller Michael Stilling, der er erhvervsmægler og partner i EDC Erhverv Poul Erik Bech Aalborg og har stået i spidsen for salget.

Det er Nordjyske Bank, der senest har holdt til på adressen, og som lukkede deres filial i maj måned. Dermed er der ikke flere fysiske bankfilialer tilbage i byen.

- Hæveautomaten vil dog stadig blive bevaret, selvom der i fremtiden kommer til at være andet end bank fra adressen, siger Michael Stilling.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...