VRÅ: Hanne Kjeldsen i Vrå Sognegård. Der er lagt op til en spændende og hyggelig eftermiddag, når Veteranklubben i Vrå fredag den 22. februar kl. 14 har fået Hanne Kjeldsen fra Sejlstrup til at fortælle.

”Syv årtier – hvordan har verden ændret sig?” har hun kaldt sit foredrag. Hanne Kjeldsen har i næsten 40 år været gymnasielærer, men blev i 2010 ordineret, og fungerer som præst her i landsdelen, når der er brug for en vikar. Her i Vrå og Em har vi også haft den glæde, at hun har vikarieret, når vores præst skulle have fri. Hanne Kjeldsen bor med sin mand i Sejlstrup gl. skole.

Der bliver tid til at synge en del og drikke kaffe. Alle er velkomne, når de tilmelder sig dagen før på tlf. 9898 1409 mellem kl. 10 og 14.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...