Kokken gæster Løkken fredag 2. august

Fødevarer i balance er en del af FN’s verdensmål og kommer til Løkken.

Fredag den 2. august kl. 14 – 18 kan du lære og høre mere om ”Danmark For Målene” og FN’s 17 Verdensmål, og møde TV-kokken og forfatter Anne Hjernøe

Der vil være fokus på, hvordan vi kan gøre en forskel for vores egen sundhed og for en bæredygtig fremtid ved at lave små ændringer i hverdagen.

Anne Hjernøe er lige nu tv aktuel sammen med journalist Anders Agger i Mellemøsten.

Hun arbejder blandt andet som kogebogsforfatter. Anne Hjernøe holder også foredrag, workshops og peptalk om gastronomi, tv-produktion, sundhed, vægttab mv.

På denne temadag vil Anne Hjernøe komme forbi og holde et inspirerende foredrag til hvordan vi kan støtte verdensmålene gennem det vi spiser. Anne går på scenen kl. 16.30.

Danmark For Målene handler om at fremme FN’s 17 Verdensmål lokalt.

De 17 Verdensmål skal sikre én bæredygtig verden for alle inden 2030.

ALDI Danmark, Friland, Scandic, Nordea Invest, BKI – Brasil Kaffe Import, Sodemann og IVECO støtter Verdensmålene.

Danmark For Målene er en folkeoplysningskampagne organiseret af Verdens Bedste Nyheder, Globalt Fokus samt Global Public i samarbejde med 48 byer og en række virksomheder.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...