Natten til 1. december er der blevet begået hærværk på Rakkeby Torv.

RAKKEBY: Natten til 1. december er der blevet begået hærværk på Rakkeby Torv.

Det er især gået ud over julebelysningen, hvor samtlige lyskæder på fire træer er flået i stykker.

Lysene på træerne blev tændt af julemanden om aftenen den 27. november, men de blev brat slukket, inden julemåneden for alvor startede.

Ud over hærværket på julebelysningen er næsten alle bord-bænksættene på pladsen blevet flyttet rundt med og væltet.

Et renovationsstativ er væltet, og så er der også blevet smidt rundt med et reklameskilt.

Hærværket er meldt til politiet. Det er Rakkeby Beboerforening, der har opsyn med torvet, og bestyrelsen overvejer nu, om belysningen skal reetableres, for foreningen så da gerne, at der blev tændt for julen igen i Rakkeby. HJ

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...