Hjørringfamilier indbydes til den store tumlemission

KOMMUNEN: I weekenden d. 27. og 28. juni er Børneulykkesfonden og bObles klar med et helt nyt bevægelsesarrangement for familier og deres tumlinger: Den store Tumlemission.

Her gælder det om at gå på jagt efter tumleposter, der er fordelt i hele byen – undervejs skal der selvfølgelig tumles og leges en masse.

Leg og bevægelse er altafgørende i forhold til børns motoriske udvikling. Derfor er det rigtig godt at komme ud og bevæge sig, og det bidrager Den store Tumlemission til, fortæller Henriette Madsen, generalsekretær hos Børneulykkesfonden.

Alle har godt af at bevæge sig, men især for børn under udvikling er en hverdag fyldt med leg og bevægelse grundstenen i en sund motorisk udvikling.

Derfor glæder jeg mig meget til, at vi skyder vores helt nye initiativ, Den store Tumlemission, i gang denne sommer.

Her kan børnefamilier sammen, men hver for sig, bruge en weekend på aktiv leg og bevægelse.

Jeg håber, at mange familier har lyst til at være med og tage på tumlemission sammen med deres tumlinger.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...