Vellykket første projekt ved kysten i Nr. Lyngby, hvor sandmængden er steget

NR. LYNGBY: Ny metode gør nu kystsikring til en økonomisk realistisk løsning.

Udvikling gør nu kystsikring til en reel mulighed for flere. Lovgivningen er lempet – og nu er priserne det også.

En ny metode til kystsikring udgør derfor et fornuftigt, økonomisk alternativ til de hidtil kendte og meget bekostelige metoder.

Private grundejere ved Nr. Lyngby har allerede god erfaring med deres investering i biologisk kystsikring.

Grundejerne kan selv finansiere det. Husene på toppen af de stejle skrænter ved Nr. Lyngby er nogle af de mest udsatte i Danmark. Det er her de landsdækkende tv-stationer søger hen for at dække følgerne af store storme som Bodil.

Vesterhavet gør jævnligt indhug i skrænter og klitter - og ikke sjældent må en grundejer opgive kampen for at redde sit hus. Men, ikke længere.

Biologisk kystsikring koster anslået 50-60 procent af andre velkendte metoder til kystsikring - og kan etableres til en pris, der gøre den til ”hver mands eje”.

Private grundejere og slunkne kommune-kasser kan nu få råd til selv at beskytte kystlinje og ejendomme.

En gruppe af grundejere ved Nr. Lyngby har nu selv betalt for kystsikringen – og den positive effekt efter den første vinters storme er tydelig. De lokale har ikke kunnet konstatere nedbrydning af skrænten bag den biologiske kystsikring.

Derimod er sandmængden steget med 40 centimeter til trods for 3 store vinterstorme til dato. De første grundejere har investeret i samlet 120 meter kystsikring, og andre grundejere ved Nr. Lyngby planlægger i øjeblikket en privat finansiering af en Etape II.

Store sten fra udlandet, miljøbelastende beton og dyr sandfodring er de vigtigste ingredienser i traditionel kystsikring.

Biologisk kystsikring arbejder ”med” naturen og i lokale materialer som piletræ, der har naturligt hjemme langs kysterne i Danmark.

- Vi lader natur og ingeniørarbejde gå hånd i hånd – vi bruger naturens egen logik, siger Carsten Aagerup.

Han er manden bag det nu patenterede system. Det tager afsæt i traditionelle biologiske principper for kystsikring fra Holland, men er udbygget og forstærket med brug af særligt udviklede skruefundamenter.

Den øgede mængde sand på stranden ved Nr. Lyngby er effekten af naturligt ”indfanget” sand qua de kraftige pilebundter. De er nedgravet i stranden, og fungerer som sandfangere og dræn. Havets bølger brydes mod pilebundterne, således havet ikke rammer skrænten med fuld styrke. Samtidig sier de sandet fra, da det aflejres bag pilebundterne.

Skruefundamenterne sikrer efterfølgende, at biologisk nedbrydelige net af kokosmåtter kan udlægges sammen med et sandlag, som så udgør vækstlag for marehalm og hjelme; beplantninger, der alle dage har været med at til at holde på kystens skrænter.

Når den biologiske kystsikring er vel-etableret vil det biologiske materiale langsomt være nedbrudt – og kysten vil ”ligne sig selv igen”.

Ingen store sten eller betonfundamenter vil efterfølgende skæmme kysten.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...