Løkken Golfklub vil i den nye sæson ud og finde flere medlemmer, også unge

LØKKEN: - Vi skal være flere, der kan få gavn af de gode oplevelser i klubben. Vi skal finde nye medlemmer – da udmeldelserne i december måned er mærkbare, sagde formanden for Løkken Golf Klub Benny Pedersen blandt andet på klubbens generalforsamling.

Han takkede også personalet der i sommeren 2018 fik andre opgaver end normalt.

- For da råbte banen efter vand, og jeg skal da love for, at der blev vandet – dobbelt så meget vand som normalt. 12.000 m3 vand blev der brugt til bl. a. vore greens, så de ikke tørrede ud. Selv om det blev en tør sommer, var banen i fin stand. Tak til alle der på forskellig vis har bidraget til, at vi kan være stolte af vores bane.

- I Løkken Golfklub er vi privilegeret med hjælp af frivillige – og det er en uundværlig hjælp, som vi i bestyrelsen takker for.

Formanden rettede også en stor tak til alle sponsorer der fortsat støtter klubben – det er en uundværlig hjælp.

- Vi får ny træner. Adam Stevenson vender tilbage til Danmarks hyggeligste golfklub, og vi glæder os meget til samarbejdet. Vi har aftalt, at han vil være i klubben på onsdage og lørdage.

Om samarbejdet mellem Løkken, Hirtshals og Sindal golf klubber sagde formanden: - Er er stadig gang i besøgende de 3 klubber i mellem. Ja da. Løkken Gk: Besøg fra Hirtshals 181, og Sindal 284 i alt 465. Hirtshals Gk: Besøg fra Løkken 183, og Sindal 347 i alt 530. Sindal GK: Besøg fra Løkken 252, og Hirtshals 327 i alt 579

Nyt golfsamarbejde omkring juniorer er gang i Hjørring Kommune. LGK er desværre ikke overbebyrdede med juniorer, men det skal ikke afholde os fra at gøre noget ved dette.

Nyeste tiltag er at Helle Kristensen fra Hjørring GK og Primusmotor for juniorarbejdet i DGU, har taget initiativ til et samarbejde med de fire golfklubber i Hjørring Kommune, og et tæt samarbejde omkring juniorarbejdet.

Formålet med samarbejdet er at tilbyde de unge golfspillere nogle gode oplevelser, som omfatter både fællestræning som gennemføres af de respektive klubbers trænere, turneringer for spillere på alle niveauer samt nogle fælles arrangementer der også understøtter det sociale aspekt, som alle 4 klubber vægter meget højt.

Jorden hvor driving range ligger, har klubben igennem mange år lejet. I 2018 fik Løkken Golf Klub mulighed for at købe jorden, og formanden redegjorde for købet og fortalte blandt andet: - Vi betalte købesummen den 15. august og det tærede selvfølgelig på vores likviditet. Efterfølgende er likviditeten kommet lidt på fode igen – efter modtagelsen af 225.000 fra Hjørring Kommune. Samt kr. 100.000 fra SE vækstfond.

- Vi skal være flere, der kan få gavn af de gode oplevelser i klubben. Vi skal finde nye medlemmer – da udmeldelserne i december måned er mærkbare. Vi afvikler golfens dag den 28. april 2019. Vi vil uddanne nye golfere på en weekend og lade dem spille på stor bane.

Lions Club i Løkken afholder forårsmesse i Løkken Hallen den 13. og 14. april og vi er med og kan findes på stand nr. 45.

Turneringerne har i 2018 igen haft en pæn tilslutning, topscoren er Løkken Open med 171 deltagere, Pinseturneringen med 72 deltagere, skarpt fulgt af Vrå matchen med 71 deltagere.

Løkken Open 2018 blev igen en stor succes. Vi tager selvfølgelig en tur igen 2019. Løkken Open 2019 bliver den 22-23. juni, lovede klubbens formand.

Årets driftsresultat i Løkken Golf Klub blev godt 43.000 kr.

Beretning og regnskab blev godkendt.

Der blev valgt to nye til bestyrelsen: Rikke W. Larsen og Ole Christensen som afløsere for Flemming Pedersen og Annemarie Krogh.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...