LØKKEN: Ved menighedsrådsvalget i Løkken Storpastorat var der for første gang valg til et fælles menighedsråd for hele pastoratet.

Ved den netop afholdte valgforsamling i sognegården i Løkken, blev følgende valgt til det nye fælles menighedsråd: Jens Juhl, Anne Marie Jensen, Annie Præstegaard, Helge Ulrik, Tom Freltoft, Mette Mortensen, Britta Drivsholm, Ole Glarkrog, Tove Ejlertsen Jensen, Helle Andresen og Steffen Bruun Jensen.

Der bliver 11 medlemmer i det nye menighedsråd. De fordeler sig på 5 fra Løkken-Furreby, 2 fra Vrensted, 2 fra Børglum-Vittrup, 2 fra Rubjerg-Lyngby. Desuden deltager de to præster og en medarbejderrepræsentant.

- Menighedsrådet konstituerer sig i løbet af november, og det nye menighedsråd tiltræder 1. søndag i advent for en fire-årig periode. Det kan stadig nås at indgive endnu en kandidatliste. Det skal ske til kirkekontoret i Løkken senest d. 13.10 2020 kl.12.00. Læs nærmere herom på Kirkeministeriets hjemmeside, slutter meddelelsen fra menighedsrådet.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...