Løkken Idrætscenter bliver fyldt med antikviteter, kunst, design, retro, kuriositeter, gode og flotte lopper og genbrug

LØKKEN: Der er så godt som klappet og klart til et nyt marked med gode og flotte Lopper og Genbrug. Det er et marked som løber af stabelen i bededagsferien weekenden den 8. og 9. maj i Løkken Idrætscenter, Søndergade 42, Løkken.

Det er nogle særdeles garvede arrangører der står bar arrangementet, nemlig Bitten, Andreas og Carl Sørensen fra Gule Længe Antik Lønstrup. De har i mere end 40 har stået for at arrangere Løkken Antikmesse.

Konceptet er følgende: Antikviteter, kunst, design, retro, kuriositeter, gode og flotte lopper og genbrug.

- Vi vil lave et stort indendørs marked, med rigtig stor alsidighed på de mange stande. Der vil kunne ses og købes ting i alle prisklasser fra få kroner og opefter, fortæller Carls Sørensen.

De 70 stande bemandes af udstillere der lever og ånder af interessen for at handle og fortælle om deres viden inden for de ting de handler med. Som en antikvitetshandler engang sagde: ”At sælge gamle ting er mere en livsstil end en indtægt.”

- Vi startede i begyndelsen af december med planlægningen. I slutningen af januar var alle 70 stande lejet ud. Vi er i øjeblikket ved at finde plads til ca. 4 stande mere, så har du nogle spændende ting, som du gerne vil sælge på markedet i Løkkenhallen, er du velkommen til at kontakte os, lyder det fra arrangørerne.

- Vi håber, at det vil blive en årlig tilbagevendende forårsbegivenhed i Løkken.

Bemærk: Der er gratis entre for besøgende på markedet i Løkkenhallen i bededagsferien.

Arrangørerne har i 44 år stået for den årlige Antikmesse i Løkkenhallen. Antikmessen finder sted i år fra den 29. juli til 2. august, så den har 45 års jubilæum. Det er Danmarks ældste antikmesse.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...