NR. LYNGBY: Søndag den 16. dec. kl. 19.30 er der som optakt til julen ”De ni læsninger” i Lyngby kirke.

- Det er en mangeårig tradition, at vi har denne musikgudstjeneste, som er en vekslen mellem oplæsning, sang og musik. Vi forbereder julens komme, alt imens vi lytter til fortællingen om jul og synger nogle af vores elskede julesalmer, fortæller organist Anne Lindhardt Toft.

Ved gudstjenesten medvirker oboisten Rebecca Cherry, som studerer ved Royal Academy i London.

Hun spiller solo og sammen med Rubjerg Knude Koret, der udover korsang også synger for ved fællessangen.

Anna Margrethe Saxild er sognepræst ved gudstjenesten.

Alle er velkommen til en stemningsfuld aften i Lyngby kirke. Efter gudstjenesten serverer menighedsrådet gløgg i kirken.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...