Det var det brede smil, der var fremme, da uddeler Kasper Hansen fra Dagli’ Brugsen i Hundelev kunne overrække en ”OK” check på knap 30.000 kroner. De mange rare penge var til deling mellem KFUM spejderne fra Skallerup og Rakkeby og Støtteforeningen for Friskolen for Hundelev & Omegn.

Det er olie og benzinselskabet OK, som sponserer 5 øre pr. solgt liter brændstof.

- Som kunde hos OK, er det vigtigt, at man har valgt forening på sit kort eller OK app for at udløse sponsoratet. I det her tilfælde er det KFUM Rakkeby/Skallerup/Friskolen man skal være tilmeldt, så går resten automatisk. Det er også muligt at købe el hos OK, det udløser også sponsorat til de respektive foreninger, forklarer Kasper Hansen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...