Ranveg og Niels Clemmensen befinder sig på en campingplads i Peru sammen med andre turister

LØKKEN: Løkken Folkeblad har fået en opdatering fra det tidligere præstepar i Børglum Ranveg og Niels Clemmensen, som i en længere periode har rejst rundt i Nord- og Sydamerika i autocamper.

Af Niels Clemmensen, 2. maj 2020

Vi blev fanget af conronakarantænen i Peru – i skrivende stund for 49 dage siden. Den har været gældende for 14 dage ad gangen og er blevet forlænget adskillige gange senest frem til den 10. maj.

Vi fløj til Lima en af de sidste dage i februar og havde en dejlig uge der, inden vi tog et fly til Cusco, hvor vores camper stod parkeret på en campingplads. De første 10 dage så vi seværdighederne i byen og havde et maveonde, der lige skulle overstås, og var så næsten klar til at tage videre. Men så ramte karantænen. Bilen har ikke været ude på landevejen, siden vi ankom.

Der er tale om en total nedlukning. Alle skal blive inden døre. Man må kun gå ud for at købe mad, gå på apoteket eller i banken. Om aftenen og om natten er der totalt udgangsforbud. Myndighederne slår hårdt ned på overtrædelser.

Mili og Edgar, ejerne af campingpladsen, gør en stor indsats for at få tingene til at køre. Da de er bange for at få smitte ind, køber han ind for os en gang om ugen. Da vores gasflaske blev tom, spurgte vi, om han kunne få den fyldt. Han kørte af sted med bilen fuld af tomme gasflasker til et stort gasanlæg i udkanten af byen. På tilbagevejen blev han standset af politiet. Det var alvorligt, fordi han kun havde tilladelse til at køre til et supermarked. Han måtte aflevere kørekort og bilens papirer og fik en bøde på 13.000 kr. Siden da har et familiemedlem kørt den ugentlige tur til supermarkedet.

I begyndelsen var vi 46 personer. En familie fra Tyskland, der bestod af to voksne og to næsten voksne børn og fire hunde, var så bange for smitte, at de sad inde i deres camper hele dagen. Det blev selvfølgelig uudholdeligt, og de var de første, der rejste. Senere rejste flere europæiske par.

En større gruppe franskmænd ville meget gerne hjem. De var meget ihærdige med at få en afrejse arrangeret. Først havde de planlagt at køre til Lima i konvoj og havde aftalt alt med et rederi, der skulle sejle deres biler til Europa. Men de kunne ikke få myndighedernes tilladelse til at køre og måtte efterlade bilerne her på campingpladsen. Det lykkedes dem endelig at finde et fly fra Cusco til Lima. De spurgte, om vi ville med. Det svarede vi først tøvende ja til, men sprang fra igen. Det var som en feber, der greb om sig, fordi det var ved at være sidste mulighed for at komme til Lima.

Det viste sig senere, at nogle af dem var kommet med et fly til Zürich. Det var fint for dem, for derfra havde de ikke så langt hjem. Resten var kommet til Madrid. De måtte leje en bil for at komme til deres hjem i nærheden af Paris.

Senere kontaktede vi både den danske ambassade i Chile og udenrigsministeriets Sydamerika hotline. Begge steder var de meget hjælpsomme, men på grund af Perus restriktive regler er det begrænset, hvad de kan gøre. En morgen ringede de fra udenrigsministeriet. Der var tale om et fly fra Lima til Frankfurt: ”Kan I tage af sted om tre timer?” Det var vi slet ikke forberedte på. ”Kan I om 5-6 timer?” Ja, det mente vi godt, vi kunne. Kufferterne blev pakket i fuld fart og al overskydende mad foræret væk. Men det viste sig, at det alligevel ikke var muligt at komme fra Cusco til Lima, fordi flyet var forbeholdt folk, der var smittede. Så vi slog os til ro med at blive her.

Historien gentog sig for nogle få dage siden. ”Feberen” bredte sig, for der var rygter om endnu et fly til Lima. Dagen efter viste det sig ikke at have noget på sig.

Nogle arbejder stadig på at komme hjem. Vi bliver. Regeringen har tilkendegivet, at man planlægger en gradvis åbning fra den 10. maj.

Reglerne er skrappe. Men vi har stor respekt for de peruvianske myndigheder, fordi de har taget så håndfast og effektivt om problemet. Det er virkeligt lykkedes dem at bremse smittespredningen.

Campingpladsen er et udmærket sted at være. Der mangler ingenting – bortset fra bevægelsesfrihed. Der er et godt sammenhold, hvor folk hjælper hinanden. Mange har taget orlov fra deres arbejde og planlagt deres rejse i lang tid, men har set planerne gå i vasken. Alligevel er der en god stemning.

I øjeblikket er vi 21 personer heraf 3 børnefamilier: to hold chilenere, et fransk par, et tysk par, en familie fra Colombia, og en ung hollænder, der rejser alene. Det er en spændende og rig verden, der åbner sig, fordi folk har så forskellig baggrund og erfaring. Der er for eksempel to læger, hvoraf den ene er specialist i fødevarer. Han fortæller gerne – og meget aktuelt - i alle detaljer om kostens betydning for immunforsvaret. En er filmfotograf med speciale i naturfilm og kan fortælle nogle vidunderlige historier om sine oplevelser. En er bjergbestiger og har stået på toppen af Mount Everest. En opfinder nye dieselmotorer i bilindustrien. En er psykolog, men er sprunget ud som miljøaktivist. Og endelig er der en kok, der har stået for mange barbecues.

Alle forskelle til trods har vi det til fælles, at vi kan lide at rejse – og at vi er fanget af karantænen.

Så når nu det skal være, kunne det ikke ske noget bedre sted end her.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...