Byggeriet af Vrå kirkes nye velfærdsbygning på Lundensgade i Vrå skrider planmæssigt frem.

- Der er holdt rejsegilde på det fine nye hus, som erstatter en gammel, saneringsmoden bygning. Den havde længe havde trængt til lidt mere end bare en kærlig hånd, fortæller menighedsrådsformand Lisbeth Gaardbo.

Huset er tegnet af arkitektfirmaet Hovaldt, og der er lagt vægt på, at det nye hus skal afspejle en tilknytning til den gamle sognekirke. Indenfor bliver der god plads til kirkegårdens personale med kantine, køkken, bad og omklædningsrum mm, ligesom der vil være kontor og samtalerum til kirkegårdslederen.

- Hovedentreprisen på byggeriet er lagt i hænderne på HP Huse, med hvem vi har et godt og konstruktivt samarbejde omkring byggeprocessen.

- Vi glæder os til at kunne vise det færdige resultat frem for byens borgere. Det skulle gerne stå færdigt engang i november, slutter formanden.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...