SuperBrugsen Løkken leverer derefter varerne

LØKKEN: - Vi har nu valgt at pakke online varebestillinger til kunderne alle fem hverdage i ugen. Det betyder en forøgelse på to ekstra dage. Vi har derudover fordoblet antallet af ordrer, som vi kan håndtere dagligt, og det gør vi på baggrund af den store efterspørgsel der er i denne tid, meddeler uddeler Mogens Knudsen fra SuperBrugsen Løkken.

Pakkepersonale møder ind til midnat og starter pakkeriet, så varerne står klar til næste dags udbringning. Afhentning er også en mulighed.

- Som en ny ekstraservice har vi vareudbringning til ældre medborgere + 65. Det er for at servicere de borgere som er meget utrygge ved at komme ud og handle dagligvarer i denne tid.

De har måske ikke adgang til internet og har ikke samme muligheder som andre kunder.

Derfor vil SuperBrugsen i de næste tre uger tilbyde en levering på kundens egen bopæl.

Man skal ringe ordren ind fredag mellem kl. 09.30 – 12 og så kommer varerne ud dagen efter – altså i løbet af lørdagen.

– Vi kan ikke sætte et tidspunkt på for leverancen. Vi levere kun ud i post nr. 9480 Løkken og det er for kunder der er fyldt 65 år, siger uddeleren.

Du kan som medlem i SuperBrusgen Løkken også selv scanne dine dagligvarer med din mobiltelefon, og betale ved selvskanningskassen.

- Vi har i butikken sat afstandsstriber op i indgangsområdet, så kunderne lige bliver mindet om ”at holde afstand” inden de går ind og handler i butikken. Derudover er der håndsprit og engangshandsker v/ indgangen.

- Vi anbefaler også vores kunder i at handle i ydretimerne, hvor der er ekstra god plads i butikken. Så undgår man at stå i kø, og dermed er smitterisikoen begrænset en del. Det gælder i tidsrummet kl. 08.00 – 11.00 og igen kl.18.00 – 21.00

- Vi anbefaler også, at vores kunder handler alene, og ikke tager resten af familien med i butikken. Så minimere vi risikoen for kø og for at mange skal stå samlet på et sted, siger Mogens Knudsen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...