SKALLERUP: I januar blev der under overskriften "På sangens vinger. En musikalsk soiré" holdt en særdeles vellykket sangaften i Sognegården ved Skallerup kirke. Og succesen gentages nu.

Torben Warncke fra duoen "Dyveke" og Anders Barfoed, ikke mindst kendt som en af hovedkræfterne i Østjysk Musikforsyning, spiller igen op til fællessang onsdag aften i skolernes efterårsferie.

Programmet kommer til at byde på både protestsange og Dansktop-sange. Der bliver naturligvis også sunget både Benny Andersen og Kim Larsen.

Aftenen tager afsæt i begyndelsen til den folkelige sang i Vartov den 17. oktober 1838 - midt i det opbrud, der på forskellig vis var undervejs dengang - der bliver strakt en bue hen over 1968 og tiden derefter, hvor sang og musik også på forskellig vis blev del af et opbrud.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...