VREJLEV: Sædvanen tro holder sognet sankthansfest i Vrejlev Præstegårds have søndag 23. juni.

Grillen er tændt og pølserne er klar fra klokken 19, og 19.30 bliver bålet tændt på Kommunegårdens tilstødende mark.

- Har du ikke andre traditioner denne aften, er dette hyggelige arrangement måske noget for dig og din familie. Vi hygger et par timer i gode venner og naboers selskab, der er kaffe på kanden og et stykke god kage – og ikke mindst muligheden for en hyggelig sludder med hinanden, lyder det fra værterne.

- Vi sætter telte op – skulle duggen nu falde lidt hårdt – Lene spiller for os, og der er i det hele taget lagt op til uformelt og rart samvær.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...