Ni restauranter fra hele landet deltog søndag i den årlige sildedyst på Nordsøen Oceanarium i Hirtshals

HIRTSHALS: Søndag var der kåring af Årets Sild 2020 på Nordsøen Oceanarium i Hirtshals. Og Restaurant Lilleheden fra Hirtshals løb med sejren.

Ni prominente restauratører fra hele landet stillede op i sildemarinerings-konkurrencen og serverede alle silde-lækkerier for dommerpanelet.

De fem dommere begyndte med smagsprøver klokken cirka 12 og afsluttede klokken ved 14-tiden. Herefter blev der voteret, og dommeren kunne konstatere, at alle ni deltagere havde ydet deres ypperste for at skabe sild, der både tilfredsstiller øjne og smagsløg. Dommerpanelet anvendte mange punkter i deres bedømmelse af hver enkelt sild, og det var igen i år en vanskelig opgave at afgøre, hvilke sild, der var bedst.

Der var tæt løb om pladserne, men dog var der et stort forspring til Restaurant Lilleheden.

Restaurant Lilleheden fra Hirtshals løb med førstepladsen. På anden Pladsen kom Restaurant Aamanns fra København. På tredje pladsen var det restaurant HOS fra Odense.

Årets Sild er en konkurrence for kokke og restauranter fra hele landet. Konkurrencen har fundet sted i mere end 25 år, men konceptet er stadig det samme; at Årets Sild skal afspejle både nyskabelse, håndværk og velsmag.

Kåringen fandt sted uden publikum.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...