Alle lokale stævner - blandt andet i Hjørring - er aflyst

HJØRRING: Hjørring Atletik var i fuld gang med planlægningen af Skole OL i midten af maj, hvor man regnede med deltagelse fra et par tusinde skole-elever på atletikstadion i Park Vendia.

Men på grund af corona-situationen oplyser organisationen bag nu følgende: ”Det er med stor beklagelse, at vi nu melder ud, at alle Skole OL stævner resten af skoleåret 2019/2020 er aflyst”.

Man håber dog stadig at kunne holde finalestævnet i juni 2020 i Aarhus, som planlagt - blandt alle tilmeldte klasser for hvert aflyst stævne blive der trukket lod om finalepladser.

I Hjørring, hvor man på få år har banket sit stævne op som det tredje største i landet, modtages aflysningen på følgende vis af atletikformand Søren Bergenser: - Øv!

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...