VRÅ: Foråret har gjort sit indtog. Det gælder også i Kirkens Korshærs genbrugsbutik i Vestergade i Vrå. Derfor starter butikken med et tiltag lørdag d. 4. maj, her kan man fylde i pose fra kl. 10.00 – 13.00.

- På vores parkeringsplads indretter vi en lille ”sommerbutik” i Kirkens Korshærs store trailer, her er billige havemøbler, hynder og hvad der ellers hører sommeren til. Tilbuddet hedder ”Fyld posen med godt børnetøj”, meddeler butiksleder Mona Christiansen.

Butikken har fået doneret rigtig meget pænt børnetøj den sidste tid – det skulle gerne komme andre til gode.

- Inde i vores store butik har vi masser af møbler, billeder, porcelæn ja her kan man til billige penge etablere et helt hjem eller værelse, så vi siger tak til alle som donerer til Kirkens Korshær. Husk når man handler i butikken går pengene til et godt formål, så en kold sommer kan give varme til mange trængende, slutter Mona Christiansen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...