Hjørring-Løkken forfatteren Simon Jacobsen står bag årets Aalborgbog.

LØKKEN: Forfatteren Simon Jacobsen står bag årets Aalborgbog. Bogen følger i rækken af Jacobsens beretninger om Vestkysten.

I bogen læser man om de første badegæster i Blokhus, om, at Løkken bliver feriemål, og om, at Grønhøj også kommer med i sommerlandskabet. Der fortælles om sommerlivet som mediestof, om Aalborg i perioden 1900-1945, og om, at flere fik fritid og holdt ferie. Rejsen fra Aalborg til Vestkysten beskriver endelig også forholdet til de fastboende i sommerlandet.

Sommerliv ved Vestkysten fortæller historien sommerhusbyggeriet og livet i husene i perioden 1900-1945. Bogen er delt i fire kapitler, der afspejler udviklingen. De første to kapitler fortæller om pionertiden 1900–1918 og om tiden efter 1. Verdenskrig, 1918-1930, der var kendetegnet af et stigende antal sommerhuse. Tredje kapitel omhandler perioden 1930-1941, hvor muligheden for eget sommerhus blev realiserbar for en stadig større gruppe mennesker. Det sidste kapitel, 1940-1945 fortæller om situationen under besættelsen, hvor kysten mellem Løkken og Blokhus fik en afgørende strategisk betydning for tyskerne. Sommerlivet blev brutalt afbrudt, og et stort antal sommerhuse blev konfiskeret og nedrevet af tyskerne.

De fleste aalborgensere valgte Blokhus-området som stedet, hvor deres sommerliv udfoldede sig. Nogle af de mest kendte Aalborg-borgere valgte dog Løkken som deres feriested, f. eks. købmand Peder Ring Brix. Han købte ikke blot en klitgrund, men også en hel gård, hvis jorder grænsede op til Furreby Bæk og gik helt ned til stranden. Familien Strøybergs sommerliv i Løkken er også beskrevet, hvor bl. a. den kendte PH (Poul Henningsen) ferierede. Familien Kragelund, der etablerede Fårup Sommerland, og ferierede i deres sommervilla i Furreby, er også med i bogen.

Bogen koster 159 kr. og kan købes hos boghandlerne m.m.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...