Sparekassen Vendsyssel har allerede lejet boligerne ud på den gamle slagterigrund i Vrå

VRÅ: Sparekassen Vendsyssel har købt 10 nybyggede rækkehuse på den gamle slagterigrund i Vrå. Rækkehusene er beliggende på Vrås nyeste gade - Carl Scharnbergs Vej.

Sparekassen har købt rækkehusene af den lokale entreprenør Arne Andersen med henblik på udlejning. Der har været stor interesse for de nye rækkehuse, som alle allerede er lejet ud til folk fra lokalområdet, der har ønsket at flytte i en mindre bolig eller tættere på byen.

- Vi er glade for at støtte et spændende, lokalt forankret projekt i sparekassens hjemby, ligesom vi naturligvis bakker op om tankerne bag projektet, forskønnelse af byens gamle slagterigrund, der er med til at tilføre nyt liv til en by som Vrå, siger Maiken Hansen, chef for Sparekassen Vendsyssels Ejendomsafdeling.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...