Da deltagerne begyndte at svede røg ”pynten” af dem

VRÅ: Idrætscenter Vendsyssel har holdt halloween spinning.

Deltagerne cyklede i to timer inklusiv 30 minutters uhyggelige udfordringer i form af udholdenhedskonkurrence og styrketræning som cirkeltræning.

Lokalet var dekoreret med lysende spøgelser, kranier, grinende græskar og selvfølgelig var manden med leen der også. Musikken og videoerne på storskærmen var halloween-inspireret, og deltagerne var udklædte, blodige og skræmmende – i hvertfald indtil de begyndte at svede og “pynten” røg af i kampens hede.

Efter de to energitappende timer, var der fællesspisning – en af Idræts Center Vendsyssels nye tiltag – foreningsmenuer.

Det blev en uhyggelig sjov succes, som måske kunne gå hen og blive en tilbagevendende tradition.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...