HANDEL: Erhverv Hjørring sikret indflydelse på den lokale erhvervsudvikling

Erhverv Hjørring er sikret en stærk repræsentation i det nydannede Hjørring Kommunes Erhvervsråd.

Af de 17 medlemmer er tre udpeget direkte af Erhverv Hjørring, mens andre tre er udpeget af Erhverv Hjørring og Hjørring Kommune i fællesskab.

Borgmesteren Arne Boelt er formand for erhvervsrådet, og Peter Hvilshøj er, i kraft af sin formandspost i Erhverv Hjørring, den ene af to næstformænd.

Den anden næstformand skal udpeges blandt erhvervsrådets øvrige ikke politiske medlemmer.

Hjørring Kommunes Erhvervsråd er rådgivende for byrådet og økonomiudvalget i forhold til erhvervsudvikling. Erhvervsrådet har til opgave at være med til at sikre gode betingelser for vækst og udvikling i kommunens erhvervsliv.

Erhvervsrådet er en nyskabelse. Det blev oprettet i forbindelse med budgetprocessen i 2019. På grund af coronakrisen er erhvervsrådet først trådt i funktion her i efteråret.

Hjørring Kommunes Erhvervsråd har følgende sammensætning:

Peter Hvilshøj, Direktør, Nordjyske Jernbaner, formand Erhverv Hjørring

Dorte Hovaldt, direktør, Arkitektfirmaet Hovaldt, næstformand Erhverv Hjørring

Karl Henrik Laursen Direktør Nordsøen Oceanarium & Forskerpark, bestyrelsesmedlem Erhverv Hjørring

Morten Jensen, frysehuschef, Claus Sørensen A/S

Jesper Holm Thorstensen, adm. direktør, Rolltech A/S

Ole Peter Christensen, direktør, Spar Nord

Christian Esbensen, direktør, Limtræ Lilleheden, bestyrelsesmedlem DI Vendsyssel

Flemming Døi, tømrermester, formand Dansk Byggeri Hjørring

Birthe Dyrberg, Advokat, Dyrberg og Partners, bestyrelsesmedlem Erhvervshus Nordjylland

Neil Jacobsen, direktør, EUC Nord

Mette Lyndgaard Pedersen, fællesformand, HK Nordjylland

Frank Tronborg, formand, 3F Skagerak

Arne Boelt, borgmester

Per Møller, 1. viceborgmester (Formand Sundhed-, Ældre- og Handicapudvalget)

Henrik Jørgensen, 2. viceborgmester

Søren Smalbro, formand, Teknik- og Miljøudvalget

Thomas Klimek, formand, Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget

Skrevet af journalist Claus Dindler for Erhverv Hjørring/Hjørring ErhvervsCenter

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...