LØKKEN: Der var brug for ekstra borde og stole, da Vrensted Børne- og Ungeudvalg holdt juletræsfest i Byens Hus 1. søndag i advent.

Knap 100 mennesker fra nær og fjern var mødt op til traditionsrige juletræsfest.

Eftermiddagen startede med at danse rundt om det store juletræ med fællessang og sanglege - og sandelig om ikke selveste julemanden kom med sækken fuld af julegodter sponsoreret af SuperBrugsen Løkken.

Herefter var der gløgg, saft og æbleskiver til alle og byens orkester spillede op til fællessang, mens børnene rendte i gymnastiksalen for at hygge sig.

- Det er helt vildt at vi kan samle så mange, det er vi virkelig stolte af - og glade for, slutter en glad repræsentant for arrangøren Helene Dal Jensen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...