LØKKEN: I SuperBrugs kæden er der i alt 240 butikker i Danmark, så det var med stolthed, at uddeler Mogens Knudsen og souschef Ulrik Troldborg gik på scenen for at modtage kædens og kollegaernes hæder for ”Årets Butik 2018”.

Det skete på SuperBrugsen årlige kædeseminar, som blev afholdt på Park Hotel i Middelfart, hvor kædens 500 butikschefer og souschefer var samlet.

Bevæggrunden for, at det blev SuperBrugsen i Løkken der vandt prisen, blev motiveret af kædens direktør Jesper K. Andersen og salgsdirektør Ole E. Andreasen.

Kriterierne der ligger til grund for udvælgelsen er:

• Dygtige, engagerede medarbejdere med høj medarbejdertilfredshed

• Høj kundetilfredshed, med en NPS score helt i top

• Og ikke mindst gode driftsmæssige resultater.

SuperBrugsen Løkken har igennem mange år været et af kæden absolutte flagskibe. Butikkens udvikling har været enorm igennem de sidste 10 år, hvor både omsætningen og egenkapitalen er blevet fordoblet. Der er samtidig blevet investeret massivt i butikkens fortsatte udvikling.

Seneste investering er fra i år, hvor der er investeret 9 mio. kr. et nyt komplet produktionsbageri under Coops nye brødkoncept BrødCooperativet.

Med kåringen af årets butik 2018 medfølger der en pokal og en gavecheck på 25.000 kr. til personalekassen.

Uddeler Mogens Knudsen og souschef Ulrik Troldborg der modtager prisen ”Årets Butik 2018 ” foran 500 brugskollegaer.

Personalet modtager beskeden om udnævnelsen til ” Årets butik 2018”

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...