LØNSTRUP: Mange kender historien om det engelske krigsskib Bounty og mytteriet ombord.

I Lønstrup findes Bodega Bounty, og her går det knapt så dramatisk for sig, selv om der til hverdag er travlt. For i foråret overtog de lokale folk Anders Hedegaard, Kristian Kjærgaard Larsen og Pernille Hedegaard bodegaen i Lønstrup, og de har nogle planer for gode gamle Bounty.

- Vi er kommet godt fra start, og vil gerne takke alle som har besøgt os henover foråret og sommeren, siger Pernille og Kristian. De er, sammen med kokken Jeanette Larsen, de daglige ledere på stedet.

- Vores anden kok, Lise Møller, må vi desværre skal sige farvel til i foråret, da hun åbner nyt spisested i Hirtshals, så vi leder efter hendes afløser, forklarer de.

- Bounty er et gammelkendt lokalt Lønstrup-sted med åben alle dage hele året rundt. Vi vil gerne fastholde Bountys faste traditioner samt at tilføre gode nye tiltag, fortæller Pernille og Kristian.

Derfor er menukortet på Bodega Bounty også blevet opkvalificeret. Det byder på gode danske café retter og børnemenuer, samt en fast søndagsbuffet eller en bare en kop kaffe med en ostemad.

- Blandt andet har vi fællesspisning hver anden torsdag, og det er blevet taget meget positivt imod. Vi holdt også Oktoberfest, hvor der var rigtig god stemning, siger de.

Bounty er kendt for et stort udvalg i spiritus. Faktisk er der 250 forskellige slags, plus at man får fremstillet sin helt egen bjæsk.

Ikke mindst bydes der på lige omkring 60 forskellige gin.

- Gin er meget oppe tiden, og der findes mange inden for såvel gin som tonic vand. Derfor holder vi en ginaften her i foråret, hvor vi får besøg af en expert på begge dele.

- Der bliver også en Portvinsaften samt andre arrangementer i foråret 2019. Herunder en aften med De Lystige Sømænd, slutter Pernille Hedegaard og Kristian Kjærgaard Larsen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...