30 unge fra 22 lande på camp sammen i Vittrup Fagskole denne sommer. Arkivfoto

Tre Lions klubber i Løkken og Vrå vil - efter succesfuld sommerlejr i Vittrup - sende to unge på camp og privatophold

LØKKEN: De tre Lions Clubber - LC Havfruerne, LC Løkken og LC Vraa - vil vi gerne give et par unge mennesker muligheden for at komme på en Youth Camp et sted i Europa i 2019.

- Vi afviklede her i sommers en international Youth Camp på Den frie fagskole - Vittrup skolen med 30 deltagere fra 22 forskellige nationer, og det var en forrygende succes, fortæller Kaj Møller.

- I evalueringsskemaerne fra de unge mennesker har vi stort set kun fået den højeste karakter - excellent.

- Denne pragtfulde og livgivende oplevelse har givet os "blod på tanden", så nu vil vi gerne give et par unge mennesker muligheden for at komme på en Youth Camp et eller andet sted i Europa i 2019.

- Så er du mellem 17 og 22 år, og fra lokalområdet, kan klare dig på engelsk og i øvrigt er velfungerende - så har du muligheden for at søge om én af pladserne.

Interesserede unge skal skrive en motiveret ansøgning om, hvorfor Lions-klubberne skal vælge dem, og hvad de forventer sig at få ud af et sådan ophold. Ansøgningen skal sendes til kaj.moller@99454545.dk.

- Det skal gå hurtigt, så vi skal have din ansøgning senest 22. oktober 2018. Derefter læser vi ansøgningerne igennem og udvælger et par stykker til samtale med os , inden vi beslutter hvem der skal af sted.

De unge kan forvente et ophold på 14 dage hos en familien i det pågældende land og derefter 14 dage i Youth Camp sammen med cirka 35 andre unge mennesker fra hele verden.

- Vi betaler for rejsen og lidt lommepenge på turen, mens den lokale Lions Club betaler for opholdet i Youth Camp.

Kaj Møller glæder sig over stor opbakning fra sponsorer som gjorde lejren mulig, og som er med til at skabe mulighed for at sende unge ud i Europa.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...