På fredag går det løs på det blankpolerede scenegulv i Hønsehuset

VRÅ: Skuespillerne knokler, revyorkestret slider – lys og lydfolkene pøler…og det samme gør syholdet, scenekreatørerne, regissørerne, rengøringsfolkene, madfolkene, program – og billetfolkene…for ikke at tale om suffløren …alt imens tekstforfatterne og plakatfolkene nu ta’r den lidt mere med ro. Men også de har knoklet.

Og man er bagefter …men sådan har det været hvert år, siden den legendariske revy i det herrens år 1973 blev undfanget. Og alligevel er det hvert år lykkedes at blive klar til præmieren. Og spørger man lidt ind til årets revy ved instruktør Anne-Mette Nors siger hun:

Vrå revyen er tradition, men også fornyelse. Det ses bl.a. i år ved, at vi har to revy debutanter på scenen.

Traditionerne opleves i rigtig gode grin, vendelbomålet, og særdeles velklingende musik og sang – og så lige de unikke rammer i Hønsehuset…

Revyen prikker desuden lidt til krænkelseskulturen og hele MeToo balladen.

Hele holdet er på stikkerne og holdet glæder os i den grad til premieren fredag 4.10.

Et besøg under øvningen afslører, at revyen endnu engang har fat i intet mindre end Vrå, Vendsyssel og Verden, og man fornemmer, at selv det gamle Hønsehus bryster sig lidt og nyder kreativiteten, musikaliteten, den flerstemmige sang, sammenspillet – og vildskaben fra scenen.

Kun Vrå-Revyen ved, hvad der sker med det gamle Alderdomshjem, Møllegården. Og hvad gør man, når man har verdens mest potente vandtårn? Svaret blæser ikke i vinden…Vrå-Revyen har det…

- Billetsalget til en super Vrå-Revy – og bestilling af spisebillet til en Revy-menu i ICV til hhv. 4. og 7. oktober sker over nettet på ”www.datsbilletten.dk”, og det går rigtig godt. Få endelig lidt hjælp, hvis det kniber. Og hvis man iler, kan man stadig nå at sikre sig en billet til at komme med på en lytter: ”No ska do lig hør her…”..er revyens tema, å der er risiko for, at det blywer sjøwt..siger revyfolkene.

LL

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...